Læs mere om karaktergivningen her
Det interessante ved Bach & Nurup, sidste års flotte finalist i Bedst i Nordjylland, er ikke alene, at stedet nu har en Michelin-stjerne. Men at maden smager fænomenalt godt, at servicen er på internationalt niveau, og at stemningen stadig står solidt plantet i Aalborg. Her mødes nordjyske råvarer, sæson, fransk teknik, japansk præcision og smage fra hele verden uden at maden mister fodfæstet.
…Og så er prisen på Tasting-menuen altså nærmest uhørt fornuftig, vurderer vores anmelder.
Bedst i Nordjyllands Jacob Dahl Andersen besøger Restaurant Bach & Nurup, Aalborg
Jeg ankom til Bach & Nurup ved Budolfi Kirke kl. 17.30, omtrent en uge efter at Nadia Bach, Christian Nurup og resten af holdet havde fået deres første Michelin-stjerne. Forventningerne var naturligvis skruet godt op.
I døren stod de begge og tog imod. Jeg blev vist i baren vis-à-vis køkkenet, hvor den sidste briefing om aftenens service blev vendt mellem kokke, tjenere og sommeliers. Der var koncentration i luften – men krydret med fed energi, smil og godt humør.
Jeg begyndte med en kop skøn, infuseret japansk hvid te, som fik skuldrene ned. Nadia greb aftenens praktiske benspænd med det samme: Jeg skulle køre til Skagen efter middagen og kunne ikke drikke en hel vinmenu. Løsningen blev små smagsprøver af vinene og en række alkoholfrie serveringer ved siden af. Mega god service.
Jeg fik hurtigt et glas Champagne Sainte Anne fra Chartogne-Taillet, knastør og præcis suppleret med Nadias Signature Aloe Vera-mocktail med mynte og yuzu til de sidste snacks. Helt fantastisk begge dele.
Aftenens første mundfuld var “Dagens høst”: en “råkost” af gulerødder, hvide og grønne asparges, dobbeltbælgede ærter — her sender man en venlig tanke til kokkeeleverne forudgående arbejdemed urteknivene — radiser og glaskål fra Storskovens Grønt. Persilleolie og en kartoffelsifon på saltbagte kartofler og Aabybro-smør bandt det hele sammen. Stærk start!
Så kom snacksene ellers som en byge, og her viste Bach & Nurup virkelig, hvad de kan. Små hapsere med høj sværhedsgrad og råvarer fra allerøverste hylde: nori “egg toast” med saltet æggeblomme, soja, calamansi og limeskal. Sprød nori-tærte med hiramasa, ikura, ponzu, shiso, kimchi og friskrevet wasabi. Crispy ebi med jomfruhummer, yuzu kosho og sojaperler.
Wagyu A5-nigirien afsluttede det fantastiske snackbombardement: sprød kataifi-dej, jalapeño-, lime- og koriandercreme, syltet glaskål, tre år lagret soja fra Kagoshima og friskrevet wasabi. Shit, de kan noget med smag her. Der er ingen tvivl om, at der ligger en nominering til årets snackservering i Bedst i Nordjylland og venter her.
Efter snacksene rykkede jeg ind i restauranten. Servicen havde alt det, man forventer på det her niveau: ny serviet efter toiletbesøg, nyt bestik ved tabt kniv — ja, jeg tjekkede — vand med eller uden bobler og en toiletdør, der blev åbnet, før jeg selv nåede håndtaget. Men uden stivhed. Der var smil, grin, glimt i øjet og et hold, hvor alle virkede til at kunne lide at være på arbejde.
Lynhurtigt kom der lunt surdejs-Ølandshvedebrød og Aabybro-smør, både helt klassisk og i en pisket brunet variant, der nærmest smagte af karamel. Jeg spiste begge stykker alt for hurtigt og sagde nej til mere, mest af selvopholdelsesdrift.
Første ret ved bordet var grillet helleflynder med yuzu kosho beurre blanc. Fisken var først tilberedt sous vide ved lav temperatur, så kødet stod glasklart, saftigt og næsten skælvende. Lige før servering havde den fået hård direkte varme fra en glødende yakitori-grill, præcis nok til at give ydersiden en let karamelliseret, næsten BBQ’et kant. Dertil ærter, Marcona-mandler og hvide asparges ristet i brunet smør.
Det her var svært håndværk med fuld kontrol over temperatur, tekstur og sauce. Tallerkenen var brandvarm, fisken perfekt, og beurre blanc’en havde tyngde, mens yuzu kosho gav syre, kant og balance. Marc Colin Puligny-Montrachet “Le Trezin” 2024 sad præcist: generøs nok til smørret og saucen, rank nok til fisken og aspargesene. Ved siden af kom friskpresset æblemost fra Anhøj på Ingrid Marie og Elstar. Rent, seriøst og vigtigst af alt: virkelig godt.
Næste ret var grillet duebryst med BBQ-confiteret lår, grønne asparges, syltede skalotteløg, sennepsfrø, en puré af brændte bitre salater og ramsløg med fermenteret grøn chili samt en sauce tilsmagt med sansho og sichuanpeber (henholdsvis japansk og kinesisk peber). Brystet var utroligt mørt uden den leveragtige konsistens, der kan snige sig ind, når modningen presses for langt. Låret havde sprødt skind og det lille franske visitkort med kløerne intakte.
Inden jeg nåede at sætte tænderne i retten, kom køkkenchef Christian forbi med et fad australske vintertrøfler, tuber melanosporum. Tasmanien har sæson, når Europa ikke har, og det blev mit held. Der blev høvlet generøst over duen, og pludselig gav Baroloen i glasset endnu mere mening: Giacomo Grimaldi 2022, ung javist, men med bløde tanniner, skovbund, trøffel og en modenhed i udtrykket, der gjorde vinen klar til duen. Sammen med due, sauce og trøffel faldt den fuldstændig i hak. Kæmpe servering — og en klar kandidat til årets mad- og vinmatch, når vi senere på året kårer disse til den store gallamiddag.
Den alkoholfrie ledsager til duen fortjener også ros: rabarbersaft af rabarber fra Storskovens Grønt ved Storvorde. Syren tog fat i fedmen, vaniljen rundede fuglens mørke smag af, og sødmen blev holdt stramt af rabarberens naturlige rankhed. Et reelt match. Smukt!
Desserten var en lys og syrlig afslutning på rabarber, citrus og hvid te. Råsyltede rabarber og jordbær gav friskhed, mens hvid chokolade og pisket rabarber-yuzu-curd gav fedme og sødme. Vaniljeis med syren- og jordbær samlede retten og gav den kolde, cremede kontrast. Rabarberen styrede retten flot: først syre, så sødme. Vinen hertil var Royal Tokaji Szamorodni fra Ungarn — en tokaji-type lavet på hele klaser med både sunde og ædelrådne, botrytiserede druer — gav honning, tørret frugt og dybde til rabarberens syre og den hvide chokolades fedme.
Til en virkelig god dobbelt espresso kom monkey bread lavet på rester fra dagens croissantproduktion. Dyppet i citrussirup og bagt hårdt, så ydersiden fik en tynd karamelliseret skal, mens midten var smørfed og pain perdu-agtig. Sjovt, klogt og skamløst lækkert.
Jeg var igennem middagen på lidt over to timer. Det kan lyde hurtigt, men når man spiser alene, er tempo en lidt anden disciplin. Man sidder ikke og snakker sig gennem pauserne. Her blev jeg hverken parkeret eller ekspederet. Serveringerne kom, når de skulle, og jeg følte mig læst hele vejen.
Menuen – den lille af de to, som stedet tilbyder – kostede 795 kroner. Den tilpassede vin- og saftmenu kostede også 505 kroner, så selve bedømmelsesgrundlaget landede på 1.300 kroner. Med bl.a kaffe og også et glas indledende champagne endte min regning på 1.625 kroner.
Det interessante ved Bach & Nurup, sidste års flotte finalist i Bedst i Nordjylland, er ikke alene, at de nu har en Michelin-stjerne. Det interessante er, at maden smager fænomenalt godt, at servicen er på internationalt niveau, og at stemningen stadig står solidt plantet i Aalborg. Her mødes nordjyske råvarer, sæson, fransk teknik, japansk præcision og smage fra hele verden uden at maden mister fodfæstet.
Og så er prisen på Tasting-menuen altså nærmest uhørt fornuftig. Tasting Prestige-menuen koster 1600 kr. I Bedst i Nordjylland / Value for Money-regi er det her en af de letteste trestjernede vurderinger, jeg har givet.
Bach & Nurup får tre store tjenerstjerner. Skynd jer at få booket. Jeg tror, det bliver svært at få bord fremover.
Læs i øvrigt nærmere om, hvordan vi bruger vores karakterskala med op til tre stjerner (tjenerlogoer) her!
På samme hjemmeside finder du også let rundt i alle vores andre Bedst i Nordjylland / Value for Money-anmeldelser.
Bedst i Nordjylland / Value for Money’s testspisninger forgår uanmeldt og gøres økonomisk mulige af vores velvillige sponsorer: Beierholm, Oluf Brønnum & Co, DEBA Fisk, Ringkjøbing Landbo Bank – Private Banking Aalborg, Storgaard Vin og Forlaget Gastromani. Læs mere om dem og find alle vores anmeldelser på www.bedst-i-nordjylland.dk
Skribent og fotograf Jacob Dahl Andersen 23. juni 2026
