Man kører ikke til Lyspunktet ved et tilfælde. Turen går gennem Hanstholm, forbi havnen og op mod det gamle fyr, hvor vinden altid synes at blæse lidt mere end andre steder. Her, i den gamle fyrmesterbolig under Hanstholm Fyr, har Emilie Qvist Kjærgaard og Simon Basballe skabt en restaurant, der har valgt en helt anden vej end mange af landets andre ambitiøse restauranter.
BEDST I NORDJYLLAND‘S JACOB DAHL BESØGER RESTAURANT LYSPUNKTET I HANSTHOLM
Denne aften havde jeg min 14-årige søn med. Han valgte saftmenuen, jeg vinmenuen, og vi gik all in med restaurantens komplette oplevelse, “En lys aften”: snacks, fem retter, ost, vin- eller saftmenu samt kaffe og petit fours oppe i selve fyret. Pris: 1.250 kroner pr. person. Allerede her bliver Lyspunktet særdeles interessant set med Value for Money-briller.
På Lyspunktet er fravalgene næsten mere interessante end tilvalgene. Ingen kaviar. Ingen hummer. Ingen pighvar. Ingen trøfler. Ingen wagyu. I stedet får man østers fra Venø, linemuslinger fra Jegindø, fennikel fra Pia i Tranum, hestebønner, garnfanget kulmule og honning fra Emilie og Simons egen have. Det er et modigt valg. For det er trods alt lettere at imponere med kaviar end med hestebønner.
Første servering bestod af Venø-østers, egenmodnet lomo og coppa fra nakke og ryg på en økologisk gris, som havde hængt til modning i fem måneder, samt dansk cider fra Æblerov. Allerede her stod det klart, hvad Lyspunktet ville. Det handlede ikke om at imponere med dyre råvarer, men om at finde de rigtige råvarer og lade dem tale for sig selv.
Herefter fulgte fennikel fra Pia i Tranum (Naturbruget) med Greenway-ærter og ansjos – en elegant ret med flot balance mellem sprødhed, sødme og umami – inden smørstegt brioche med linemuslinger fra Jegindø, chimichurri og hyldeblomst viste, hvor meget smag der kan ligge i ganske få komponenter.
Aftenens stærkeste servering blev hestebønner fra Tranum med palmekål, vallesauce og fermenterede, endnu uudsprungne ramsløgsblomster. Retten var ikke den smukkeste på menuen, men den smagte fuldstændig fantastisk. Man kunne ganske enkelt smage, at bønnerne var nyhøstede. De havde sødme, bid og fylde, mens palmekålen gav struktur og let bitterhed. Men det var de fermenterede ramsløgsblomster, der løftede retten helt op: små smagseksplosioner af syre, salt og koncentreret ramsløg. Sammen med den cremede, let syrlige vallesauce blev det knasende, sprødt, dybt og tilsmagt helt ud til kanten. Grøntsagerne spillede ikke bare hovedrollen – de stjal forestillingen.
Hovedretten med garnfanget, letrøget kulmule var præcist tilberedt og serveret med nye kartofler, lilla blomkål, drueagurker og fiskefumé. Fisken var saftig, fuméen velafbalanceret og håndværket sikkert. Alligevel blev det også menuens mest generiske ret. Den var god og velsmagende, men manglede den sidste kant eller overraskelse, der gør en servering uforglemmelig.
Vinmenuen fulgte samme filosofi som køkkenet. Ingen sommelier-show eller store armbevægelser. En enkelt rosé blev serveret et par grader for varm, og glassene var lidt klodsede, men vinvalgene var intelligente og passede flot til maden. Min søns saftmenu var mindst lige så gennemtænkt. Flere af serveringerne var hjemmelavede fermenteringer på vandkefir og kombucha brygget af Emilie – friske, komplekse og særdeles velkuraterede.
Denne aften var der travlt. Mit bedste bud er, at restauranten vendte bordene halvanden gang (ofte med flere seatings i løbet af aftenen), og alligevel blev servicen afviklet sikkert af blot to kokke og to tjenere. Emilie og Simon var ikke selv en del af aftenens service, men holdet løftede opgaven flot. Samtlige retter blev præsenteret af kokkene med korte, præcise forklaringer om råvarerne og tankerne bag. Ingen lange foredrag eller indstuderede taler – bare nærværende formidling. Betjeningen var sød, opmærksom og helt fri for stiv fine dining-attitude. En enkelt gang kom retten før vin og saft, men ellers forløb aftenen i et fint og roligt tempo.
Min søn og jeg var enige om aftenens eneste reelle anke: Vi savnede brød undervejs. Ikke fordi vi manglede noget at spise, men fordi både den fantastiske vallesauce og fiskefuméen var alt for gode til at lade den sidste skefuld blive tilbage på tallerkenen.
Osteserveringen fortsatte fortællingen med to gedeoste fra Videbæk, Thises faste Fyrtårn og Blå Kornblomst samt honningtavle fra Emilie og Simons egen have. En enkel og meget vellykket servering. Pavlova med sommerbær og chantillycreme satte et let og sommerligt punktum.
Eller næsten.
For kaffen blev ikke serveret i restauranten, men oppe i selve Hanstholm Fyr, hvor vi lige nåede at se solen forsvinde i havet. Det kunne let være blevet en gimmick. Det blev det ikke. Tværtimod føltes det som en naturlig afslutning på en restaurant, hvor stedet og maden hænger uløseligt sammen.
Lyspunktet er et køkken med stor integritet. De forsøger ikke at imponere med det dyreste. De imponerer med det mest velovervejede. Jeg kørte fra Hanstholm med stor respekt for det, Emilie og Simon har bygget op. Ikke fordi jeg havde fået serveret årets mest spektakulære menu, men fordi jeg havde oplevet et gennemført, sprødt, lokalt og sæsonbetonet køkken, der hviler så sikkert i sin egen identitet, at det tør vælge fra.
I forhold til Bedst i Nordjyllands karakterskala udløser det to flotte tjenerstjerner.
Læs i øvrigt nærmere om, hvordan vi bruger vores karakterskala med op til tre stjerner (tjenerlogoer) her!
På samme hjemmeside finder du også let rundt i alle vores andre Bedst i Nordjylland / Value for Money-anmeldelser.
Bedst i Nordjylland / Value for Money’s testspisninger forgår uanmeldt og gøres økonomisk mulige af vores velvillige sponsorer: Beierholm, Oluf Brønnum & Co, DEBA Fisk, Ringkjøbing Landbo Bank – Private Banking Aalborg, Storgaard Vin og Forlaget GastroMani. Læs mere om dem og find alle vores anmeldelser på www.bedst-i-nordjylland.dk
Skribent og fotograf Jacob Dahl, 1. aug. 2026 – to fotos er dog taget af dygtige Svenn Hjartason
