Tiden står stille på Thomas Egebos’ skønne spisested i Christiansgade. På samme måde som man sommetider kan opleve det, når man træder ind på en tilsvarende beværtning i en fransk provinsby: Lækre genkendelige klassikere på gode varer uden svinkeærinder, som de har været kreeret i årtier: ”Mumfi”-mad som fruen begejstret fastslog allerede ved første artiskok-servering
BEDST I NORDJYLLAND BESØGER BISTRO 59, AALBORG
En ældre mand træder ind og skrider hjemvant gennem det lille restaurationslokale og de få trappetrin op til bardisken, netop som vi har sat os og nyder vores indledende Kir med udsigten til den lokale skyline. Hastigt mumler manden et par indforståede ord til tjeneren og er snart ude af døren igen, efter at have efterladt en enkelt pinselilje i en potte på skænken ved entredøren! En tilfreds tidligere kunde eller måske en flink nabo fra en af naboopgangene – vi ved det ikke…?
Vi befinder os hverken i Aalborgs klassiske restaurant-minefelt omkring Jomfru Anegade, Budolfi Kirke og CW Obels Plads (eller i det nye i Østhavnen). Adressen er derimod det fredelige hjørne af Ågade Torv med de mange ældre beboelsesejendomme. Hvor der engang var hyggelige ugentlige torvedage men som idag fungerer som parkeringsplads for de handlende i et område, der ellers erhvervsmæssigt er præget af bl.a. en ostehandel, en møbelhandel og en fotoforretning, som tiden vist alle er ved at løbe fra. Om tiden også løber fra Bistro 59, der ikke gør meget for at markere sin eksistens på SOME – det håber vi heller ikke.
Men Thomas Egebos bistro-gastronomi – den klassiske franske – burde også have kvalitet til at overleve det hele. Snyd ikke jer selv for et pragtfuldt, betaleligt måltid i denne tidslomme, hvor jeg også tvivler på, at der er ændret meget i indretning og møblement siden Thomas’ åbning af stedet i 2013, hvor den lokalkendte Cafe Rantzau i årtier forud havde adresse. Man sidder altså også godt og på de autentiske-slidte Thornet-bistrostole med udsigten til bl.a. den fine tavle med before drink-forslagene – eller ”Aperitifs à la Francaise”, som det med kridt står skrevet. Vi valgte som sagt en Kir på solbær og bobler (78 kr.).
Apropos udsigt – eller opsigt – så er stedet også oplyst af nogle usædvanlige lysekroner med ”lampeskærme” med påmonteret bestik i pletsølv. I sig selv et besøg værd.
Kort, frisk og velovervejet
Ellers var det selvfølgelig Thomas fine sæsonmenu, vi valgte. Beskrevet på et enkelt opslag ved siden af et begrænset antal a la carte- muligheder, som det ses på et af billederne. Jo kortere sådan en liste af velovervejede enkeltretter er, jo mere overbevist er jeg også om, at alle råvarer er friske og ikke hentet op af fryseren.
Vi lagde ud med en flot 1. servering:
Violet artiskok gratineret med Ravost fra Thise, hvidløgsolie og crouton. Bare Mumfi-mad, som fruen med overbevisning fastslog allerede efter første lækre bid. En højstemt holdning vi ikke på noget tidspunkt ændrede under resten af måltidet. Hertil et dejligt glas mousserende Bougogne
2. servering tog udgangspunkt sprød pandestegt, letsaltet brissel matchet af sødmen fra syltet blomkål og suppleret af to slags friske asparges og endelig fedme fra en fin sauce på kylling. Sikkert fuglen vi snart skulle opleve i egen ret – til hovedret. Hertil syrlig Sancerre.
3. servering bestod nemlig af saftig mormorkylling med skønne rodfrugter og med kyllingefarseret morkel og dejlig cremet Vin Jaune-sauce med et strejf af hedvin. Mere mumfi – suppleret af et glas mineralsk Chablis (i stedet for den rødvin, der egentlig var foreslået).
4. servering: Helt enkle skiver af nøddesmagende 36 måneders lagret Comté – karakterfast og veltempereret. Enkelt og godt med eget knækbrød og syltet kvæde som kontrast. Jeg kan godt lide, når en osteservering indgår i sæsonmenuen.
Og endelig desserten: Citronfromage med vanilleis en god og luftig afslutning. Med Muscat de Beaumes de Venise – så klassisk som det kan blive.
Menupris, som det ses, 595 kr + 4 gode velvalgte vinglas til 350 kr men eksklusiv den indledende Kir.
Her var det altså, at vi snød lidt, som TV-kokkene, Axel & Conrad, i 1970’erne ville have sagt, når seerne trods alt ikke skulle overvære hele kyllingens stegetid i prime time. Jeg kunne nemlig ikke stå for, at der på menukortet også var nævnt en foiegras terrin-servering med abrikos til 225 kr. blandt a la carte-mulighederne.
Og med rigelig plads i Bedst i Nordjylland-budgettet på max 1500 kr. pr. næsen, tillod vi os også sådan en enkelt deler extra (rigelig til 2 personer som supplement), som vi skød ind allerede mellem artiskokken og brislen – I ved med overristet papirtyndt skåret baguette. Mmm bare mumfi – og rent tidslomme. …For hvor mange restauratører tør egentlig stadig have denne skønne gåseleverservering stående på kortet længere ved sit rette navn. Thomas tør heldigvis.
Kvæde som sproglig udfordring
Thomas Egebo, der i sin tid er uddannet på Scheelsminde men også har huseret nogle år nede på Nørlund Gods ved Haverslev, mens der var gourmetrestaurant der, ser gæsterne i øvrigt sjældent / aldrig noget til i restauranten i åbningstiden. Han fremstår noget håndsky og huserer helst alene og isoleret i sit lille køkken. Og overlader så alt service og show off til tjeneren – den aften en venlig og opmærksom sydafrikaner, der forsøgte sig på dansk og selvfølgelig var umådeligt udfordret udtalemæssigt af ordet ”kvæde”.
Under ”truslen” om ellers at besøge den i øvrigt venlige mand i hans køkken, fik jeg dog ”jaget” Thomas ud til os med desserten og til en lille snak. Det var der også tid til – vi var den torsdag aften desværre kun to par spisende på stedet, der ellers fortjener fuldt hus. Og derfor dette unikke afsluttende foto af Thomas og mig.
Tak for et skønt måltid, Thomas med masser af kvalitet og værdi for pengene. Prøv det selv – jer Gourmetkartel-brugere. Bistro59 bliver desværre nemt overset blandt Aalborgs mange andre restauranter, der er nok er bedre til at hype sig selv på sociale medier men kun sjældent når autenticiteten og det gastronomiske niveau som kendetegner bistroen i Christiansgade. Playlisten trak i øvrigt ikke ned skønt ikke det mindste fransk – men til gengæld også ren tidslomme – 1980’erne. Jeg nød genhøret med Aretha Franklin, Tanita Tikaram, Kenny Rodgers, Bee Gees og mange flere.
To STORE stjerner herfra.
Bedst i Nordjylland / Value for Money’s testspisninger forgår uanmeldt og gøres økonomisk mulige af vores velvillige sponsorer: Beierholm, Oluf Brønnum & Co, DEBA Fisk, Rinkjøbing Landbo Bank – Private Banking Aalborg, Storgaard Vin samt Forlaget GastroMani. Læs mere om dem og find alle vores anmeldelser på www.bedst-i-nordjylland.dk
Skribent og fotograf Mads Stenstrup, 6. maj 2026
