Boudoir og flot håndværk på Aalborgs atypiske kro

Mortens Kro er stadig helt sin egen: et kompromisløst restaurantunivers af boudoir, Panton-stole, klassisk tjenerhåndværk og Morten Nielsen-signatur. Her smelter Aalborg, storby, fransk håndværk og en sikker hånd på smag sammen til en helhedsoplevelse, der ikke ligner noget andet i byen. Kæmpe anbefaling fra vores udsendte

Bedst i Nordjyllands Jacob Dahl Andersen besøger Restaurant Mortens Kro, Aalborg

Da Mortens Kro åbnede i 1997, var Aalborgs restaurantliv et andet sted. I “Gaden” var gastronomi ofte lig med rejecocktail, bearnaise fra spand og tre retter til 129 kroner. Der fandtes lyspunkter, men Aalborg var ikke en by, man rejste til for at spise stort. Så blev Morten Nielsen Årets Kok. Året efter åbnede han Mortens Kro – og byen fik et sted, der tog håndværk, værtskab, vin og helheden alvorligt: Sidste sæsons overbevisende vinder af Bedst i Nordjylland / Value for Money.

Navnet kan snyde. Mortens Kro er ikke “kro” i klassisk forstand. Sceneriet er på en måde sat til storby i startnullerne – og så alligevel ikke. For det er samtidig umiskendeligt Aalborg og umiskendeligt Morten: hvide lædersofaer, Kartell-lamper, lilla Panton-plysstole, discokugler i loftet og kunst på væggene med frække, erotiske undertoner – blandt andet Ahlbergs Tintin-univers, der lige prikker til pænheden. Og så toiletterne: glasdør, som bliver matteret, når du låser. Selv dén detalje føles som en del af konceptet. Boudoir meets Tokyo meets Aalborg meets Morten. Man får lyst til at blive hængende i baren, få en drink – og gå lidt Lost in Translation i Aalborg, på Mortens måde.

Vi ankom kl. 18 i silende regn, og allerede i døren følte man sig oprigtigt velkommen. Husets maître d’ og sommelier – og hele holdet – var en fornøjelse: nærværende, vidende og knivskarp i deres timing.

Vi valgte fem retter og vinmenu fra maj-menuen, og i BIN-sammenhæng rammer det lige plet: omkring 1.500 kr. pr. person for menu og vinmatch.

Aftenen åbnede med tre amuse-bouche på en flot etagére: Mortens signaturøsters med æble, dild og hyben; brioche toast med vildsvineskinke fra Klosterheden, tomatkompot og Vesterhavsost; og wagyu tatar med trøffelmayo, brøndkarse og mango. Dekadence, umami og ren velsmag – og man sad allerede dér og tænkte: okay, de kan noget med smag her.

Til snacks og første ret fik vi Hajszan Neumann Grüner Veltliner Nussberg BIO 2024 (Østrig). Rank, tør, præcis.

Brødet kom tidligt: lunt surdejsbrød med fremragende, godt saltet smør fra Aabybro Mejeri.

Og så kom aftenens første fuldtræffer – og i min bog en kandidat til en nominering til årets ret: tynde skiver af letsaltet, håndfanget kammusling fra Bretagne med ærter, æbler, brioche, Baerii caviar og persilleolie. Her spillede ærternes sødme flot sammen med æblets friske syre, briochens toastede noter og den dybe umami fra blåmuslingsaucen. Caviaren var generøs, og den var ikke pynt, men havde en funktion: salt, fedme og dybde.

Næste servering var en smørstegt, stor og tyk hvid asparges med håndpillede grønlandske rejer, vagtelæg, sauce mousseline, små salater, karamelliseret citron og crustade med asparges-pannacotta og islandsk stenbiderrogn (som vi pt må nøjes med, fordi der er FULD stop på fiskeriet efter dansk stenbider). Der var masser af kvalitet i detaljerne – især krustaden. For mig manglede retten bare den sidste tilsmagning helt ud til kanten: den var en kende undersaltet, og mousselinen blev lidt endimensionel i balancen mellem fedme og syre. Når man fik lidt af den karamelliserede citron, kom bitterhed og syre som modspil, og så faldt tingene dog på plads.

Til retten fik vi hvid Bourgogne fra Domaine Michelot, Côte d’Or 2023. Den havde citrus og lækker kalket mineralitet – men også den smørfede rundhed fra malolaktisk gæring, der spiller direkte ind i mousselinens fedme. Det fungerede godt, når man fik den karamelliserede citron med: bitterhed og syre strammede både retten og vinen op.

Tredje ret trak os tilbage i Mortens Kro’s signatur-univers: sprængt fransk majsfodret and i sprød butterdejs-sarkofag med en stor, flot og virkelig velsmagende grøn asparges, nye kartofler og en ostesauce på Rav-ost fra Thyborøn. Sarkofagen giver direkte reminiscenser til Babettes gæstebud – smørfed skorpe, varme og dybde. Den sad lige i skabet.

Hertil kom en tysk Spätburgunder fra Weingut Salwey i Baden – i magnum. “RS” står for Reserve Serie, altså ekstra selektion, koncentration og seriøsitet. I glasset: kølig rød frugt, frisk syre og fin, tør tannin, der løftede butterdej, and og Rav-ost, så retten blev ved med at føles rank.

Inden oksekødet kom en lille renser: basilikumsorbet med konfiteret citron. Et tilbageskuende greb, næsten kro-klassisk på den gode måde, og det havde præcis den ønskede effekt. Den rensede, strammede op og gjorde ganen klar til kød og sauce.

Hovedretten var grillet oksetyndsteg fra Himmerland, flamberet ved bordet – trancheret og serveret med cremet sauce på gåselever, syltede grønne peberkorn, vilde asparges og nye kartofler. Isoleret set måske aftenens mest kro-klassiske servering – næsten lidt “røvballe”: nu er vi på rigtig kro med en umiddelbart ordinær ret. Men lad dig ikke snyde: den sad lige i skabet. Og så fik man noget, jeg oprigtigt savner: ægte gammeldags tjenerhåndværk. Flambering og tranchering fra stikbord, roligt og sikkert. Med Mortens fortid i kroverdenen var jeg næsten ved at håbe, de serverede stegen anden gang.

Til hovedretten fik vi Château de Cayx, Malbec 2017 – i magnum. Det er kongehusets vinslot i Cahors, købt af Dronning Margrethe og Prins Henrik tilbage i 1974. I glasset sad den perfekt til retten: mørk frugt, seriøs tanninstruktur og den tørre rygrad, der elsker kød. Kødets protein og den fede sauce på gåselever og crème fraîche fik tanninerne til at falde på plads, så vinen gik fra stram til saftig og lang. Aftenens bedste vinmatch – og en kandidat til en nominering til årets vinmatch.

Desserterne var skarpe – og det havde jeg luret. Tidligt på aftenen hilste jeg nemlig på en gammel kollega, den dygtige franske konditor Fabian, som i efterhånden mange år har styret det søde køkken på kroen. Først en mini pavlova med pavlovacreme, brombær og bærpuré. Derefter Sakura, “Japansk kirsebærblomst”: rabarber og hybenrose-sorbet som en lille isbombe med vanilje, hindbærganache og pink candyfloss.

Her var desserten i direkte tråd med indretningen og Morten: kitsch fra øverste hylde, dekadent og stadig kontrolleret. Sakura, kirsebærtræer og candyfloss. Skørt som i Tokyo – og alligevel helt naturligt netop her. Min søster, der ellers ikke er den store dessertspiser, var helt væk i begge serveringer og fablede om pavlova hele vejen hjem til Skagen.

Til dessert fik vi en skøn Sauternes fra Carlier 2023. Frisk nok til både bærsyre og rabarber/hybenrose.

Vi sluttede med espresso og glimrende petit fours.

Konklusionen er enkel: Mortens Kro leverede en fantastisk aften. Alt var eksekveret præcist, og værtskabet var nærværende hele vejen. Og jeg tager især respekten for Morten Nielsen med herfra: Han har turdet være tro mod sig selv og sin stil i alle årene – kompromisløst, fagligt stærkt og med en tydelig idé om, hvad Mortens Kro skal være. I BIN-rammen er det stor value for money – og derfor ender vi på de maksimale 3 stjerner. Kæmpe anbefaling.

Læs i øvrigt nærmere om, hvordan vi bruger vores nye karakterskala med op til tre stjerner (tjenerlogoer) her!

På samme hjemmeside finder du også let rundt i alle vores andre Bedst i Nordjylland / Value for Money-anmeldelser.

Bedst i Nordjylland / Value for Money’s testspisninger forgår uanmeldt og gøres økonomisk mulige af vores velvillige sponsorer: Beierholm, Oluf Brønnum & Co, DEBA Fisk, Ringkjøbing Landbo Bank – Private Banking Aalborg, Storgaard Vin og Forlaget Gastromani. Læs mere om dem og find alle vores anmeldelser på www.bedst-i-nordjylland.dk