Badehotel-stemning, imponerende hummersalat og hvid Bourgogne i Blokhus

Strandhotellet Blokhus har det hele: Rødt tegltag, hvide altaner, badehotelstemning og en placering midt i en af Nordjyllands ferieklassikere, med Vesterhavet få minutter væk. Her kommer gæsterne for ro, komfort og luksus. Men hvad mener vores anmelder mon om restaurantens gastronomiske stemme i forhold til de flotte råvarer køkkenet benytter på sæsonmenuen

Bedst i Nordjyllands Jacob Dahl Andersen skriver om sit besøg på Restaurant Blå på Strandhotellet Blokhus

Jeg ankom til Blokhus tidligt på aftenen en lørdag lige før sæsonen. Der var ikke ligefrem vindhekse i gaderne, men højsæsonens buzz var heller ikke indtruffet. På Strandhotellet var billedet et andet: Her var der liv, godt besøg og et badehotel tæt på fuldt hus.

Strandhotellet Blokhus har det hele: rødt tegltag, hvide altaner, badehotelstemning og en placering midt i en af Nordjyllands ferieklassikere, med Vesterhavet få minutter væk. Her kommer gæsterne for ro, komfort og luksus – og derfor kan rammerne let komme til at bære oplevelsen alene. Spørgsmålet er enkelt: Har Restaurant Blå også en selvstændig gastronomisk stemme?

Jeg spiste alene og valgte fire retter med vinmenu.

Jeg blev placeret i orangeriet, hvor tegl, fliser, hvide vægge, franske døre og terrassefornemmelse gav en lys og uformel stemning. Som solospisende gæst mærker man hurtigt, om man bliver fulgt – eller parkeret. Her blev jeg læst præcist fra start.

Aftenen åbnede med to små snacks og Vitteaut-Alberti Crémant de Bourgogne Brut Blanc. Først en sprød crustade med skalotteløg stegt i ponzu, soltørret tomat, ramsløgsmayo og fennikel-salami – salt, syre, fedme og krydret dybde. Dernæst en crustade med tørsaltet okse, trøffelmayo og frisk trøffel. Mørkere og mere umamitung, hvor trøflen samlede smagsbilledet uden at blive overparfumeret. Crémanten, lavet primært på Aligoté, var tør, rank og frisk med syre og bobler nok til fedme, salt og umami.

Efter snacksene kom lunt brød med sej krumme og pisket smør rørt med friskost og svinefedt. Syre, fedme og animalsk dybde i en simpel brødservering, der fungerede ret godt.

Første egentlige ret var “flamberet” – formentlig brændt med gasbrænder – gravad laks med lakserogn, skilt kærnemælkssauce, dild, grøn olie og yuzu. Den let brændte kant gav et diskret bittert og røget modspil til den fede fisk. Rognene bidrog med salt, cremethed og tekstur, mens kærnemælken og dilden trak retten friskere. Yuzuens aromatiske syre løftede fedmen, samlede saucen og gav retten det friske stik, som laksen havde brug for. Lækkert!

Til retten kom Pinot Gris fra Dashwood, Marlborough i New Zealand. En frugtdrevet vin med pære og stenfrugter – og derfor et match, der balancerede på kanten. Laks, rogn, grøn olie kræver præcis syre, og Pinot Gris’en blev indimellem en anelse flad og endimensionel.

Den næste ret var hummersalat med granatæble og en imponerende portion hummerkød, primært fra kloen. Klokødet gav tekstur, sødme og luksuriøs fornemmelse. Hummermayoen i bunden havde markant umami – var der mon miso eller MSG inde over? – og trak retten væk fra skaldyrssalat fra K salater og over i noget dekadent og velsmagende. Brioche-stykket var dog til den tørre side og manglede smørfedme.

Til hummeren kom Riesling Grand Cru Rosacker 2023 fra Hunawihr i Alsace. Her sad matchet skarpt: kalket syre, citrus og ung Riesling-rankhed kunne håndtere hummerens sødme, mayoens fedme, umamien og granatæblets syre. Vin og mad komplementerede hinanden flot.

Som tilkøb fik jeg pighvar med cremet champagnesauce, ørredrogn, caviar og smør-sousvidede gulerødder. Retten var ambitiøs, fisken sad knivskarpt, og saucen havde klassisk fedme og dybde. Men som a la carte-tilkøb indgår den ikke i bedømmelsen.

Kødretten var aftenens mest ujævne servering: Oksefilet med grillet løg, kartoffelkrokette med urte-hvidløgssmør og sauterede grøntsager. På menukortet kunne rødvinssauce tilkøbes, hvilket jeg altid synes er lidt underligt: Enten hører en sauce til retten – og så bør den følge med – eller også gør den ikke. Well – jeg fik den uden sauce, og ingen spurgte. Jeg savnede den ikke, men noterede mig undrende grebet. Kødet havde god og dyb smag, flot stegeskorpe og var stegt omkring medium. Var jeg blevet spurgt om stegegrad, havde jeg foretrukket medium-rare, men det blev jeg heller ikke. Kødet var samtidig lidt hårdt og ikke afpudset helt skarpt med en tydelig, tyk sene på toppen. Når retten er så klassisk, bliver den slags detaljer altså afgørende.

Til gengæld kom aftenens mest interessante vinmatch her. Let afkølet Cabernet Franc fra Mendel i Mendoza var et klogt valg til kødet, urtet smør og fedtkant. Vinens mørke frugt, tørre tannin og grønne, urteprægede kant spillede op mod stegeskorpe, søde løg og smørfedme. Kombinationen havde mere karakter end selve retten.

Desserten var lime-vaniljemoussekage med Valrhona-chokolade, hasselnødder og appelsinsorbet – og den er efter sigende i nomineringstanker hos Bent Christensen og Den Danske Spiseguide. Det forstår jeg godt. Her var ikke bare sødme, men også fin bitterhed, som gav modspil til lime, vanilje og appelsin.

Til desserten kom Moscato fra Donnafugata Kabir di Pantelleria på Sicilien. En aromatisk sød vin med appelsinblomst, abrikos og kandiseret citrus, som ramte dessertens friske og søde akse. Når appelsinsorbetens syre og bitterhed skar gennem mousse, chokolade og hasselnød, blev vinen en del af dessertens udtryk.

Aftenen sluttede med glimrende espresso i loungen.

Betjeningen var opmærksom, nærværende og velfungerende. Her bliver der ikke nødvendigvis trukket stole ud eller skiftet servietter efter hvert toiletbesøg, men det er heller ikke pointen på et badehotel. Til gengæld var der overskud i kontakten, og vinene og maden blev præsenteret med faglig ro.

Regningen landede på 1.536 kr. for fire retter, inkl. tilkøb af pighvar (295 kr.), vinmenu og espresso – altså 1076 kr for sæsonmenuen med vinmatch.

Så ja, Restaurant Blå har bestemt en gastronomisk stemme, der rækker ud over badehotellets flotte rammer. Den står stærkest i fisk, skaldyr, saucer, dessert og de vinmatch, hvor vinen reelt løfter retten. Samlet set leverede Restaurant Blå på Strandhotellet Blokhus en aften, der er værd at køre efter. Ikke uden ujævnheder – især kødretten trak ned – men med gode snacks, vellykket brød, en generøs hummerret, en dessert med både teknik og personlighed og et værtskab, der fungerede sikkert fra start til slut. I forhold til Bedst i Nordjyllands karakterskala lander Restaurant Blå på én solid stjerne og en klar anbefaling herfra.

Bedst i Nordjylland / Value for Money’s testspisninger forgår uanmeldt og gøres økonomisk mulige af vores velvillige sponsorer: Beierholm, Oluf Brønnum & Co, DEBA Fisk, Ringkjøbing Landbobank – Private Banking Aalborg, Storgaard Vin og Forlaget GastromMani. Læs mere om dem og find alle vores anmeldelser på www.bedst-i-nordjylland.dk