Lev livet på Mortens Kro

Bedst i Nordjyllands anmelder Michael Jul sammenligner herunder, hvilken menu han oplevede for 1500 kr. på Mortens altid flot leverende og kro i Aalborg med, hvad han tidligere på sommeren måtte betale hele 3500 kr. i København. Særligt begejstret var han for forret nr. 2

Hvad kan man næsten blive ved med at skrive om Mortens Kro i Aalborg, der ikke allerede over mange år er skrevet om både manden selv, og ikke mindst hans efterhånden legendariske kro i hjertet af Aalborg. Derfor tænkte jeg.. lad Chat GPT opsummere og sætte ord på manden og stedet! 🙂 Det er jo det nye… Og hermed:Mortens Kro – En Aalborgensisk Gastronomisk Institution

Mortens Kro blev grundlagt i 1997 af Morten Nielsen, der året før var kåret som “Årets Kok”. Restauranten startede i små lokaler nær Aalborg Domkirke, men flyttede senere til mere luksuriøse omgivelser i Mølleå Arkaden. Her har Mortens Kro udviklet sig til en af Nordjyllands førende gourmetrestauranter med fokus på moderne dansk-fransk køkken og ny nordisk gastronomi.

I 2013 introducerede stedet innovativt smørrebrød, som hurtigt blev en signaturdel af menukortet. I 2019 udvidede Mortens Kro med et eksklusivt boutique-hotel med suiter, spa og tagterrasser – og efter COVID-nedlukningen i 2021 blev både hotel og restaurant relanceret med nye luksusdetaljer.

Mortens Kro har gennem tiden modtaget flere priser og anerkendelser og betragtes i dag som en kulinarisk og kulturel bastion i Aalborg.”

Ord som “kulinarisk og kulturel bastion i Aalborg” og “En Aalborgensisk Gastronomisk Institution” bruges.. og ja det er vel der vi er ved at være. I op og nedture for branchen. Godt gået..

Vi var der jo så her til aften i regi af “Bedst i Nordjylland – Value for Money”. Jeg havde fruen med som medspiser, og til god dialog om oplevelsen i løbet af aftenen. Den første beslutning vi skulle tage var, hvilken menu/oplevelse vi skulle vælge, og som er indenfor den ramme vi har sat i konkurrencen. Vi havde faktisk to muligheder til vore ~1500,- pr. person. 

1. Tasting menu med 5 retter der kan vælges fra menuen + 5 vine via vinmenuen

2. Lev livet pakken, med et glas Champagne + appetizers, 4 retter der kan vælges fra menuen + 4 vine fra vinmenuen og kaffe + hjemmelavet konditor sødt til dessert.

Som overskriften for denne artikel indikerer, så valgte vi “Lev livet pakken”, så vi fik både den gode start, og den gode afslutning med indenfor rammen. Og det var klasse! (så er vi igang med hvorledes aftenen gik 🙂 ). Så det skal være vores anbefaling herfra: “Tag på Mortens Kro og Lev Livet!” – Så kan man selv bestemme hvor meget man vil leve livet når man er der. 

Og hvad fik vi så? Billederne giver jo det visuelle indtryk, og her vil vi overordnet sige, at det bare (stadig) tager sig super fint ud inde på Mortens Kro. Omgivelserne, atmosfæren, de fine visuelle rammer.. og ikke mindst den meget gode service. Vi havde stor fornøjelse af tjener og Sommelier Gurpeet, der i den grad var informativ, opmærksom og bare rar at være sammen med. Det kan også noget.

Tasting menuen ser således ud (nærmere så.. for vi hørte at menuen og vinmenuen kørte på sin sidste uge, og der nu er en ny menu og vinmenu. Den kan ses på deres hjemmeside):

SOMMERENS TASTING MENU
FORRET 1
Blomkåls “risotto” med midsommer ost fra Thise mejeri med små stegte blomkåls buketter, frisk bælgede ærter, pande stegt frisk kammusling toppet med sommer blomster og ægte caviar fra den hvide stør.
FORRET 2
Suppe af hvide asparges, serveret med stykke af asparges, hummer souffle med stykker af jomfruhummer samt tørret tomat og basilikum olie.
FORRET 3
Tyndeskiver af Coppa af vildsvin fra klosterheden i Vestjylland, serveret med grillet fersken, små salater, italiensk burratta ost, vild brøndkar se og dansk rapsolie.
FORRET 4 /HOVEDRET 1
Stegt pighvarfilet serveret på varm salat af nye kartofler fra vildmosen med små sommerløg og bronze fennikel. Sauce af muslingefond og champagne kogt med løvstikke og ørredrogn.
HOVEDRET 2
Sommerbuk fra Klosterheden, serveret med vildflødesauce tilsat syltede grønne peberkorn, kompot af rabarber fra Dybvad, nye kartofler fra vildmosen samt sommer grønt fra haven.
OSTE
Aftenens udvalg af franske ostespecialiteter fra Philippe Olivier Fromagerie i Boulogne sur mer. Præsenteret ved bordet, mange forskellige oste. serveret med radiser i “jord” og hjemmebagt frugt brød.
DESSERT i 2 serveringer
Mini Magnum – Jordbær flødeis med Valrhona chokolade, friske bær, tørret bær samt hvid chokolade og knuste pistacier.
Sommer “Jordbær” af hindbær iscreme og hyldeblomst sorbet serveret i rede af candyfloss med friske bær og sommerens blomster.

Vi valgte NÆSTEN de samme retter fruen og jeg:

Hun: Forret 1, Forret 2, Hovedret 1 og Dessert.

Jeg: Forret 1, Forret 2, Hovedret 1 og Oste. 

Det er ret vildt hvad man kan få for 1.500,- for nu bare at sige det lige ud. Vi har oplevet andre steder i det Nordjyske, hvor vi kan sige det samme.. og har også gjort det. Vi tilbragte for eksempel vores sommer i KBH. Jeg kan med hånden på hjertet sige, at de 3.500,- vi gav pr. person 1 af de steder vi var, ville jeg hellere, eller lige så gerne, opleve denne aften for 1.500,- pr. person (sammen med et andet besøg vi har haft i Aalborg.. ligeså). Det er i hvert fald som minimum på højde med det, vi oplevede på det givne sted. 

Fordi.. det er bare godt det der kommer ind! Smagene i retterne er fine, flot præsenteret og med gode vine dertil. Vinene var på denne aften (og nu ændret):

Ruinart  Singulier Vintage 2019

Selvay Barden tyskland  Oberrotweil Grauburgunder

Bourgogne Côte d’Or Domaine Michelot Bourgogne

Vosne-Romanée “Dame Juliette” 2022 – Bernard Rion Borgogne

Vintage Port 2019  Quinta Dos Muros

Gewurztraminer Vendanges Tardives- Lucien Albrecht Alsace

Mortens Kro er et traditionelt sted. Man finder ikke de meget brugte (og mange steder med stor succes) Japanske nuancer. Jeg har et sted set Morten udtale, at det mere er “det nordiske manifest som i sin tid grundlagde den nordiske/danske internationale mad succes” man kører..  med et tydeligt Fransk touch. Og det har i den grad sin berettigelse på den danske madscene. Sågar tror jeg det begynder at få en form for Revival de kommende år. 

Den største smagsoplevelse var Forret 2. Den suppe sad lige i skabet, og mange “UUUMMM” blev udtrykt hen over bordet. Men de andre retter var også høj klasse. Og så må jeg slå et ekstra slag for OSTEVOGNEN!! Man ser den ikke så mange steder mere, men når det virkelig er godt (og ikke ALT SAMMEN Arla Unkika ), så er det for en ostenørd en kæmpe fornøjelse at nyde. Jeg UUUUMEDE også til dem.

Alt i alt, så er vi på 3 BIN Logoer for sådan en aften. For pengene… så Lever man virkelig Livet på en helaftensoplevelse, i kombination med omgivelser og service. Jeg har naturligvis som Aalborgenser været på Mortens Kro før, ikke mindst til frokost/(smørrebrød. Men det er faktisk ved at være noget tid siden sidst, og derfor var jeg glad for at jeg skulle forbi i BIN regi, men også spændt på om sjælen stadig er der. Det er den! Stadig den samme.. Og det er en værdi i sig selv på dette niveau, og det var dejligt at opleve. 

Læs i øvrigt nærmere om, hvordan vi bruger vores nye karakterskala med op til tre stjerner (tjenerlogoer) her!

På samme hjemmeside finder du også let rundt i alle vores andre Bedst i Nordjylland / Value for Money-anmeldelser.

Bedst i Nordjylland / Value for Money’s testspisninger forgår uanmeldt og gøres økonomisk mulige af vores velvillige sponsorer: Beierholm, SparNord Bank, HKI Ost, OFYR og Deba Fisk. Læs mere om dem og find alle vores anmeldelser på www.bedst-i-nordjylland.dk


Forfatter Michael Jul Jensen, 8. august 2025

Læs flere anmeldelser